Reklamejam møder Michelle Husen

Hvad foregår der inde i hovedet på de mennesker, der står bag reklamerne? Er de nogle too-cool-for-school-marketingtyper med logo på skjorten og lidt for spidse sko? Eller i røde bukser og jeg-er-kreativ-at-du-ved-det-læderstøvler? (er de overhovedet alle sammen mænd?)

'Reklamejam møder' er en serie af interviews med rasende dygtige mennesker eller ditto up coming talenter fra den danske reklamescene.

I denne uge har Reklamejam været så heldig at få den purunge art director-elev Michelle Husen på krogen til et interview.

Hvad MIchelle arbejder med, hvad hun har af gode råd til reklamebranchen + meget mere, kan du læse HER.

547512_10202518317905922_1106595647_n.jpg

Den Nye Danske Kreativitet II

Den 20. november '13 var jeg til debatforedrag i Pressen hos Politiken.
Anledningen var 'Den Nye Danske Kreativitet 2', som havde til formål at debattere kulturen på de danske bureauer. 

Bureaubiz har skrevet om arrangementet (2'eren) her - og du kan også læse det oprindelige indlæg fra Mathias Palm-Jensen på Bureaubiz, som skabte røre i andedammen, og fik Creative Circles formand Niels Heilberg til at stable Den Nye Danske Kreativitet på benene.
Skulderklap til Niels. 

Du får et par af foredragene her. Mød de 2 stærke spillere hhv. Christopher Gandsager og Thomas Pries:

Kristoffer Gandsager fra Crispin Porter + Bogusky holdt et sjovt og godt oplæg. Se det nu eller i aften, før du skal sove. Bare du får det set, ok?

Thomas Pries fra Konstellation holdt også et hammerinteressant oplæg, du skal se. Om bl.a. vigtigheden af sætte tid af til fri leg med kreativiteten. 

KIMs har været i chipslaboratoriet igen

En rug-volution kalder de det hos KIMs. De nye rugchips med det herlige navn SBRØD. Alt sammen noget DDB Copenhagen står bag. 

Jeg har prøvesmagt sourcream & onion-udgaven, og den er god. Chips'ene er små og ligner lidt hundemad, synes jeg, men tag ikke fejl. De er perfekte til et før-maden-og-sammen-med-et-glas-bobler-traktement (til gengæld er de ikke chips'ene, du craver en søndag foran flimmeren).

Og allervigtigst: Emballagen er fin, og navnet er sødt. 

Eller hvad? Hvad synes du? Har verden set nok rug-grov-spelt-korn-fiberrigt hejs?

Du kan se tv-spottet med Nichael Nadsen og Jørgen her:

image.jpg

Barnagtigt pjat - eller et kækt indslag med sprød humor?

Input fra det kreative Berlin

Op mod julen 2013 var jeg i Berlin.

Du får et par input fra byen, der bare er en tand mere kreativ, undergrund og gennem-cool end så meget andet. 

...MIne billeder afspejler dog alt fra væmmelige hybrider af Crocks/Puma, chokoladenisse-hunks og (naturligivis) flot Berlinertypisk gadekunst i en skjult smøge..

Nedenfor:
Fin reklame for en hudplejeklinik. Befriende med en fin tegning, fremfor et billede af en smuk (kedelig) kvinde med perfekt hud. 

hud.jpg

Nedenfor:
Den tyske krea-kæde Idee (svarer til Pandurohobby på coke) var et mekka af farver, hobby-dimser og dibbedutter. Godt for alle sanser. Selv kurvene er pæne:

kurv.jpg

Nedenfor:
I Idee kunne man også købe "Håndbogen for den perfekte far"...
En guide til at give speltmødrene baghjul med far/søn-idyllen?

staenger.jpg

Nedenfor:
En lille smøge, vi kom forbi. En smøge, der alene rummede selve essensen af Berlin. 

grafiti.jpg
mur.jpg

Nedenfor:
ChariTea og LEMONAID

lemonaid.jpg

Nedenfor:
Marzipan Kartoffeln... Tja, selvom Berlin er cool, bliver man stadig mindet om, at man trods alt er i Tyskland. Et lidet kulinarisk land.

marzipan.jpg

Chokoladenissen har fået et facelift..
Om den smager endnu mere lækkert pga. julehunk'ens sixpack står hen i det uvisse..

nissehunk.jpg

Nedenfor:
PUMA er åbenbart inspireret af Crocks og laver nu skridsikre gummi-sneaks på den virkeligt sløje måde. Suk, Tyskland.

puma.jpg

Nedenfor:
origami møder Migårdsormen. 
H&M's underafdeling &Other Stories i Berlin havde sørget for ret fin vindues-POS. Denne vældige og lidt avancerede musetrappe fangede mit øje.

musetrappe.jpg

...mere POS hos &Other Stories. Her er det små firkantede dutter (?) i grønt og hvidt, der pryder det andet vindue:

papir.jpg

Opråb til kreative kvinder i reklamebranchen

Hvorfor er er den kreative del af reklamebranchen domineret af mænd?

  • Er mænd bedre til at sælge? 
  • Er de sjovere end kvinder? 
  • Er det fordi, mænd ikke skal forstyrre deres karriere med ubelejligheder som barsel? 
  • Har mænd større indlevelsesevne, når det kommer til at sætte sig i modtagerens sted? 
  • Har mænd mere empati?
  • Har mænd lettere ved at fokusere på én vigtig opgave af gangen?
  • Har mænd lettere ved at tage, hvad de vil have?

Der er måske noget om ovenstående, men det betyder ikke, at de helt høje poster i den kreative del af reklamebrancen skal domineres af mænd.
 
Jaime Robinson, Executive Creative Director hos Pereira & O'Dell i San Francisco, opfordrer i et åbent brev til Ad Age kvinder til at komme ind i den kreative kamp. Branchen har brug for os. Hvis vi altså virkelig mener det. 

jaimerobinson.jpg

Læs Jaime Robinsons 6 råd til kreative reklamedamer in spe i artiklen  'An Open Letter To Young Female Creatives: You're In Demand, So Take Advantage Of The Opportunity'.

For der er brug for kvinder. Der er brug for forskellige slags hjerner til i den kreative proces.

"I think it's actually an awesome time for women to be doing this crazy job".

Strøget december '13

Nissefest i værkstedet  -Illums dekoratør har haft travlt:

stroeget3.jpg
stroeget13.jpg

God chokolade fortjener en pidestal
Her Illum:

stroeget2.jpg
stroeget4.jpg
stroeget5.jpg

Og figurerne var naturligvis levende. Eller - de stod i hvert fald ikke stille:

stroeget8.jpg

Hos Day Birger et Mikkelsen er de også glade for søde sager:

stroeget6.jpg

Edith & Ella var gået i tøsemode. Ikke så meget gran og julepjat her:

stroeget7.jpg

Kingsize systue hos Hermès:

stroeget9.jpg
stroeget11.jpg
stroeget10.jpg

Sephora lå heller ikke på den lade side:

stroeget17.jpg

Hos Mulberry bliver der passet godt på taskerne. De fine træmænd står ret dag og nat:

stroeget12.jpg

Om at få vand i nummi

Firmaet Geberit (Ge-Berit?) tilbyder en luksusweekend og viser ...et lidet eksotisk og temmelig usexet billede af et toilet. Luksus?

Alt er til diskussion. Eller også har folkene bag bare givet den gas med lokumshumoren.

Annoncøren siger:
"Test et Geberit Aquaclean douchetoilet hos en af vores partnere og vind en weekend på hotel D'Angleterre".

Skal jeg så sidde i Geberits showroom og tisse i kampen om at vinde luksusweekenden? 
Og hvad sker der for det hjerteformede numse-logo nederst i højre hjørne? Og den store, lilla font? Den er en om'er. 
 

Tid til ost

Tistrup Mejeri annoncer for en "kraftfuldt lagret" Castello. 

Efter at have cyklet forbi outdoor-versionen af annoncen flere gange og stadig ikke fanget, hvad den gik ud på, måtte jeg jo tage et billede af den, da jeg endelig fandt den i et magasin, hvor jeg kunne nærlæse den.

Jeg er med på, osten er en gammel klassiker. Og at Tistrup Mejeri bruger meeget gamle metoder. Derfor det gammeldags urværk.

Men for mig er det en ost i en spøjs kontekst. 
Hvad synes du?

ost-hel.jpg

Valgannoncer. Og om bjørnetjenester

Enhedslisten har fanget dén med, at vi ikke gider læse klagesange.

Til gengæld bruger de tid på at forklare fraværet af dem. 

Enhedslisten spørger ”Socialistisk propaganda? (og lægger dermed selv et kedeligt ord i munden på sig selv)

Og om du så deres plakater på sidste station?

Og så forklarer de, at de synes, deres budskab er så godt, at de gerne vil dele det med mig. At de er vilde med deres eget budskab kan vel ikke komme som en overraskelse for os. Ellers havde de vel valgt et andet.

Socialdemokraterne kører en anden stil i deres valgannoncer.

De sætter hårdt mod hårdt og lader mig tage stilling til, om jeg er mest til Venstre eller Socialdemokraterne.

Og vanen tro lægger de i teksten ud med at forklare alt det, der er galt med Venstres forslag.

Spørgsmålet er:
Er 
det gode annoncer?

Tuborg gør det igen

Gang på gang formår Tuborg med Partners i ryggen at levere brilliante annoncer, der altid passer ind i det go'e, gamle tuborgensiske univers.

Den her så jeg i MetroXpress et par dage før kommunalvalget:

 

Flot art direction på den våde måde

Det er ikke så tit, jeg falder over danske annoncer, hvor lay out'et er nærmest kunstnerisk. Og endnu mere sjældent, når det handler om noget så dagligdags som mælk. 

- Dog ser annoncen ret udansk ud, og ligner ikke noget, jeg ville forbinde med mælk. Der mangler noget food appeal. Et minuspoint dér.

Men printannoncen for Mejeriforeningen er så flot, at jeg er nødt til at bringe den.

Annoncen er en del af en internatonal kampagne, som skal mejsle ind i vores små palæo-besatte hoveder, at MÆLK ER VIGTIGT.