Junior-AD'er søges til ægte job

Det er ikke så tit, at et bureau søger juniorfolk OG sender et godt gammeldags jobopslag ud. Istedet for at bruge word of mouth-metoden.

Men nu er det utrolige sket! Og siden verden ligger inde med en stor masse af håbefulde og talentfulde unge AD'ere, spreder jeg da lige ordet om, at RelationshusetGekko søger en junior AD'er.

Se stilingen her

Og for én gangs skyld et bureau, som trods alt har gjort lidt ud af deres overskrift. Som fortæller, hvad jeg kan få ud af stillingen i stedet for, hvem de er, og hvornår de blev grundlagt bla bla blaaaa. Og som har bygget deres stillingsannonce lidt pænt og overskueligt op. Sådan!

WeLoveTalent inviterer til øller, pøller og sol

Forleden skrev jeg om WeLoveTalent, som søger nye talenter (WeLovePeople's talentrekruttering). 

Hvad dét er for noget, kan du læse lidt om her.

Ikke nok med, at bureauet søger unge krea-stjerner. De kærlighedsfulde mennesker i Vermundsgade inviterer også til øl, grill og solskin den 31. juli. Det er fra kl. 18-21, og så kan du stille aaaalle de spørgsmål du vil om, hvordan det er at være talent hos WeLovePeople.

Du kan også bare nyde, at det stadig er sommer længe endnu, og at man kan drikke øl udendørs, mens man nyder duften af grill, smagen af brændt flute og fornemmelsen af kartoffelsalat-overload.

Tilmeld dig på facebook-eventet, der hedder 'Talentbar'.

#Fredagsguf: Radio og 3D-animation i verdensklasse

Denne uges #Fredagsguf byder på 2 så forskellige genrer som radio og 3D-animation. Men det, du skal og høre se om lidt, har det til fælles, at det er skidegodt lavet.

Først en meget, meget flot og blæret lille film fra det interaktive og digitale London-bureau 1984 London, der på uskyldig vis demonstrerer deres skills udi 3D animation (lov mig se den helt til ende):
Dream Life of Paper:

OG du får to radiospot, som netop har vundet sølv i Cannes, og som jeg er helt vild med:

Vil du se teksterne til radiospottene, får du dem her (scroll ned i bunden).

Husk endelig at sende mig links til lækre cases, verden skal se, hvis du ligger inde med noget.
God weekend!

We Love Talent søger talenter

Tilhører du ikke lige den eksklusive skare, som kom ind på Kreativ Kommunikation, Hyper Island, og hvad de nu hedder alle sammen? Og måske har du også mere lyst til learning by doing i et helt år? 

Så skal du måske overveje WeLovePeople's talentskole. Den hedder WeLoveTalent, og opgaven, du skal løse, lægger bureauet ud på deres hjemmeside den 1. august. 

Dette års 'graduates' fra WeLoveTalent. 

Dette års 'graduates' fra WeLoveTalent. 

Du har altså en måned til at varme op. Finde højre hjernehalvdel frem fra sin sommerslumren og smøge de ternede hipsterærmer op.

Deadline kender ingen, men følg med på talenternes facebookside, som hedder 'WeLoveTalent'.

 

Nye (lyriske) toner hos Movia og DSB

Jeg ser et gennemgående, lyrisk koncept hos DSB og Movia.

Noget kunne tyde på, at der har siddet en tekstforfatter i den anden ende og været inde i sin 'lyriske periode' med en stærkere hang til punktummer end normalt, og har ladet det gå ud over de 2 offentlige transportører.

Om tekstforfatteren er den samme, ved jeg ikke, men det kunne tyde på det:

Reklamejam møder AD'er Claus Collstrup

Nogle mennesker snakker om at tilhøre 'den kreative klasse'. Andre mennesker er kreative.
Gennem-kreative i hele deres krop. Sådan et menneske er Claus Collstrup.

Collstrup er en af bagmændene bag 'Life is Bitter' for Fernet Branca (og meget andet stuff, du ville ønske, var dit), og så er han art director, og har været nomineret og vundet priser et hav af gange. 

claus2.jpg

Reklamejam har mødt manden, som har mødt Woody Allen - og du skal læse hele interviewet.

Claus har nemlig noget på hjerte, og han er fuld af gode råd til dig og alle andre:

Klik her og mød Claus.

Cannes 2014 samlet i én infographic

Jeg har lige fundet en rigtig fin infographic (ikke en af de laaaange, men en kort, overskuelig sag!), som opsummerer hele Cannes '14.

Samtidig har jeg også lige opdaget den danske blog #haveyouseenthis af Simon Ryhede fra WeLovePeople. Det er derfra, jeg har taget infographic'en.  

Simons blog skal du følge, okay? Det er søde Jenny Mattesen, der er talent i WeLoveTalent, som har tippet mig. Tak Jenny! 

Og nu til Cannes:

- ja, teksten står lidt småt. På med læsebrillen. Eller stik snotten helt ned i mobilen eller computeren, så skal det nok lykkes.

Første danske bog om content marketing er på banen

De allerstørste kampagner/cases, du har set i nyere tid har det tilfælles, at de er båret af godt content.

Dove er mestre i godt content. NIKE er det. Coca Cola og et hav af andre. 
Se fx NIKEs flotte 'Make It Count' her:

Og nu er den allerførste danske bog om content marketing udkommet. Den hedder Content Marketing Bogen og er skrevet af Joakim Ditlev (som også står bag bloggen contentmarketing.dk) og Signe Damgaard Jepsen fra Content.dk.

Emnet er hot hot hot, så hvis du vil være skarp på området, er jeg sikker på, bogen er en god investering. 

Du kan også klikke her for at få adgang til et gratis kapitel af bogen, der selvfølgelig både findes analogt og som e-bog.

Her på Reklamejam har jeg også selv tidligere bragt 2 basic indlæg om, hvad content marketing egentlig er. Læs Content marketing skåret ud i pap #1 og Content marketing skåret ud i pap #2.

9 tips til portfolio-making

Rigtig mange youngsters har lige fået den glædelige nyhed, at de er optaget på Kreativ Kommunikation, Hyper Island, Miami Ad School osv. Tillykke til jer!! 

Og lige så mange har netop afsluttet eller er tæt på. Og til alle jer - nye som gamle - er det garanteret ret lækkert med et par tips til, hvordan en røvlækker portfolio skal skæres.

Derfor får du (og alle andre, hvis mappe trænger til et facelift) 10 gode råd til en sej mappe:

  • Less is more. Vælg kun de idéer, der er simple og smukt eksekveret.
     
  • Kvalitet frem for kvantitet.
     
  • Fokuser på det, du er god til. Undgå at ligne én, der både er tekstforfatter, AD'er og digital designer. Din mappe skal kun afspejle dine spidskompetencer.
     
  • Læg blod, sved og tårer i din portfolio. Den skal fremkalde følelsen af 'wauw - kan man det?!' hos de kreative direktører, der ser den.
På Lifehack kan du se en infograpic over basic huskeregler, når du skal lave online portfolio.

Lifehack kan du se en infograpic over basic huskeregler, når du skal lave online portfolio.

  • Din kreative tankegang skal være frisk og nytænkende, og dit strategiske grundlag så præcist, at en fremtidig arbejdsgiver ikke kan overse dig.
     
  • Gør hvad du kan for at putte noget variation i mappen inden for dit felt. En case med humor. En med en hammergod indsigt. En med en god historie, osv. På den måde kan man se, at du arbejder varieret og ikke bruger den samme skabelon for dit arbejde hver gang.
     
  • Det er blevet vigtigere end tidligere at putte noget personlighed i mappen. Lav gerne (på din online portfolio) en lile video om dig selv. Eller noget andet, der på en personlig måde siger noget om dig.

    - Det skal selvfølgelig gi' mening, hvorfor du har formet din havskildpadde i trylledej, lavet en gif med den og lagt den på dit site. Er der ingen mening med galskaben, så vent, til du har en ordentlig idé. 
Skærmbillede 2014-06-22 kl. 15.44.40.png

Analog eller digital portfolio?

  • Særligt hvis du er ung, forventes det, at du har en digital portfolio. Det er praktisk, fordi du altid har den ved hånden. Samtidig vil mange forvente, at de kan finde dit arbejde online, hvis de søger efter det på nettet. Den vil glimre ved sit fravær.
     
  • En analog mappe er god at have med til kaffemøder eller jobsamtaler, fordi det har en stærkere effekt at se dit arbejde i virkeligheden. Så udelad den ikke. Men den skal være toptunet og flot sat op. Hvis den roder, og du skal undskylde for det ene og det andet i den, kan det have modsat effekt.
Squarespace er også et godt sted at lave din portfolio. De er forholdsvist nemt, og der er mange fine templates at vælge imellem. 

Squarespace er også et godt sted at lave din portfolio. De er forholdsvist nemt, og der er mange fine templates at vælge imellem. 

Portfolio-tips'ene er givet af Pierre Odendaal, Chief Creative Officer hos McCann Johannesburg.

Vil du have flere tips - eller læse hele artiklen, jeg har taget udgangspunkt i - så klik på Creativebloq's link her

God fornøjelse!

Fredagsguf: Er reklame kunst?

Kender du det, at du ser en genial idé så veludført, at det kan mærkes helt ned i maven? Hvor følelsen af genialitet og 'hvorfor-fandt-jeg-ikke-på-det?!' kan mærkes længe efter?

Og så er det, jeg (igen) overvejer, om det mon ikke er på sin plads at kategorisere reklame som en kunstart. I hvertfald den klassiske form for reklame. Hvor pointen serveres med verdens største enkelthed på verdens mest logiske, selvfølgelige måde.

Det kræver stort talent at SE skoven for bare træer og få det eksekveret, så alt går op i en guddommelig enhed.

- Okay, det er store ord. Men følgende idé og eksekvering for frugttyggegummiet Big Babol har fremkaldt et 'wauw', der efter et døgn stadig sidder i mig:  

Det er McCann, der har lavet dem. Og de har netop vundet bronze i Print and Poster-kategorien i Cannes.

Jeg synes, de er essensen af genial reklame. Og jeg ved godt, at ordet 'reklame' er gammeldags, men det er nu engang det ord, vi har. Ellers kalder jeg det kunst.

Du kan læse mere om torsdagens vindere i Cannes '14 hos Firstbiz her.


God weekend!
- Lotte

Hurra! Unge danskere vinder Future Lion i Cannes

Endnu engang må der lyde et stort og stolt tillykke fra Reklamejam til 2 unge herrer ved navn Mathias Trads og Adam Radi (hvoraf Mathias er dansk - derfor)!

Forleden var det Jeppe og Tobias, der vandt bronze i Young Lions i print - læs om dén bedrift her.  

Lur mig, om ikke Adam Radi og Mathias Trads har gang i en rosébrandert af de helt store i skrivende stund - de har nemlig vundet Future Lions sammen med 4 andre unge teams i dag i Cannes. Riiiimelig sejt. Faktisk er det megahamrendesindssygtfanfuckingtastic sejt gået.

Kæmpestort til lykke til Mathias og Adam! I er så lige verdensmestre i opfindsom fremtids'reklame'. Ej okay, reklame er et malplaceret ord. Fremtidens digitale opfindere. Det er det, I er. 

Mathias og Adam. Jeg kender dem ikke, men de ligner et meget flinkt dansk-svensk mix i ens t-shirt og toptunet højre hjernehalvdel.

Mathias og Adam. Jeg kender dem ikke, men de ligner et meget flinkt dansk-svensk mix i ens t-shirt og toptunet højre hjernehalvdel.

Og naturligvis, mine damer og herrer: Idéen fra Mathias og Adam, der vandt Future Lions 2014 i Cannes:

Og faktisk er der tradition for, at danske unge vinder Future Lions (som er en konkurrence kun for studerende). Læs mere om tidligere vindere og om dagens drenge i skysovs i Bureaubiz' artikel her

Cannes '14: Bronzedrenge og champagnesved

Det eneste gode ved IKKE at være i Cannes i den her uge er, at øhm.. At æh... argh, nu har jeg glemt det. Måske var det noget med, at så er der mere plads i Kødbyen..?

Ingen tvivl om, at jeg godt gad være i Cannes og sippe (læs: tylle) rosé og se sej ud iklædt reklamebranchens-must-have-no.-1-Ray Bans, showbizz-smil og tømmermands-twitterhjerne på højtryk. Men det må blive en anden gang.

 I stedet kan jeg sidde hjemme på bureauet og læse, at de 2 seje unge mænd, Jeppe Kuld og Tobias Løvschall Wedel har hevet bronze hjem for deres fine printannonce i Cannes Young Lions-konkurrencen:

Det er SIMPELTHEN så godt gået, og jeg er stolt og kun en lille bitte bitte mini-smule misundelig. Til lykke drenge!

Printannoncen, som med iskold kølighed stak op over de 44 andre kandidater og placerede sig på en megaflot 3. plads.

Printannoncen, som med iskold kølighed stak op over de 44 andre kandidater og placerede sig på en megaflot 3. plads.

Vi fejrer jer herhjemme. I er VERDENS 3. bedste youngsters i reklame, ved I godt dét?

Sidst, danske unge vandt medaljer i Cannes Young Lions' print, var i 2010, da Nicolas Linde Thomsen og Christian Troels Hansen, vandt bronze. Læs i øvrigt Reklamejams interview med Nicolas Thomsen her

Retti' god Cannes-uge til alle jer heldige kartofler derude (hvor fa'en kommer det udtryk egentlig fra?...)