Der er nogen, der har brug for at ryste krea-posen

Jeg er faldet over diverse mærkeligheder de sidste par dage, som jeg gerne vil dele med dig.
Er det kun er mig, der synes følgende annoncer er sære?

 

Hvad du ser herunder, er en altoverskyggende bannerannoncer fra DF.
DF er imod østeuropæisk arbejdskraft. Det paradoksale er, at banneret sjovt nok ligner noget, de har fået bakset billigt sammen ovre østpå. Tsk tsk..

Uanset hvor i verden, DF har fået det lavet, så er det så grimt, som det kan blive.
Det fortjener næsten en pris for at være så grimt: 

 

Den unge dame herunder reklamerer for tøjbutikken MOSS COPENHAGEN. Flotte øh ...jeans.

Det er en ældgammel traver at sælge tøj via nøgenheds-blikfang. Og måske bliver du også træt af, at jeg overhovedet tager emnet op, for det er set SÅ mange gange før, og kan jeg da ikke bare være ligeglad? 

Men det irriterer mig, at MOSS COPENHAGEN kan være så fantasiløse. 

Jeg er med på, at eftersom annoncen nu har fundet vej til Reklamejam, er det jo lig med opmærksomhed. 
Men er det ikke sjovere at få opmærksomhed for at gøre sig umage end ved at springe over, hvor gærdet er allerlavest - og hvor såååå mange konkurrenter allerede er sprunget over?

Hvad synes du?

Herunder er det Pia Olsen Dyhr, som demonstrerer, hvor forudseende hun har været som ung. 
Hun tænkte på vores klode i en alder af bare 16 år! Så må hun være en god politiker..:

Pia går også ind for respekt. For hvem? Det står lidt uklart, men det nok for de ældre.
Og så har Pia og AD'eren haft griner over at lege med Photoshop og trylle Pia om til en ældre dame med læderhud.

Hvad hun vil mig, som politiker er ikke så vigtigt, vel. Det er da sjovt, at de har lavet hende om..: 

Godt håndarbejde fra SELIGEMIG

Game of Thrones er verdens største tv-show og har millioner af fans. Fans, som troligt tæller ned til hver sæsonstart. Derfor var der heller ingen grund til at udpensle budskabet, da der for nylig var præmiere på en ny sæson af serien.

Få dage op til premieren på HBO Nordic's seneste sæson af Game of Thrones, lavede SELIGEMIG en social media-countdown.

SELIGEMIG lod karaktererne i serien give en hånd med i nedtællingen, og kender man serien, er der naturligvis intet at tage fejl af. 

Kampagnen kørte på alle HBO Nordic social media-kanaler og på digitale billboards i fx Kastrup Lufthavn,
som du ser
 nedenfor.


En fin, enkel kampagne, som samtidig er sjov og super-intern for fansene. Og med et layout, der er dejligt renset for en masse snak.

Fredagsguf: Instagram-inspiration + Volvo.

Volvo betyder 'jeg ruller' på latin, men efterhånden betyder det nok snarere 'sikkerhed'. 
Nyeste film fra den svenske bilgigant har du måske allerede set -  men til jer, der ikke har:

Volvo har opfundet Lifepaint. En ting, du tænker 'selvfølgelig!' til: 

Og så får du et et par garvede instagrammere, du skal følge. Hvis du kan li' flotte ting.

Den ene er Brittany Wright, freelance fotograf i Seattle. Hendes madbilleder når nye højder, så frygt ej et flashback til dengang, enhver amatør tog billeder af sin aftensmad og postede. 
Vi er på et helt andet niveau her.  

Følg hendes Instragram her og hendes FLOTTE website her.  

Photo: Brittany Wright

Photo: Brittany Wright

Photo: Brittany Wright

Photo: Brittany Wright

Den anden instagrammer, du skal klikke 'follow' ved, er Omar Z. Robles.  En NYC-baseret dokumentarist og fotograf, som har gjort gaderne til de bonede gulve for balletdansere.
For hvorfor ikke få balletten ned på jorden og ud til folket?  

Photo by Omar Z. Robles.

Photo by Omar Z. Robles.

God weekend!
- Lotte

Ordbog for nytilkomne

Reklamejam bringer her 15 ord og udtryk, til dig, der er ny i branchen. Ord, du stensikkert vil få brug for at kende, når du først sidder i bureau-saksen:

 

1. Vinterlandskab:
Når billede og tekst siger nøjagtigt det samme. Fx hvis din annonce viser en prins på en hvid hest, og overskriften siger ’Prinsen på den hvide hest’. (gaaaaab).

Der er en grund til, fænomenet har fået navnet ’vinterlandskab’, men forklaringen er lidt lang,
så ring på 25571212, hvis du vil have den.

 

Vinterlandskab hos Casino.dk

Vinterlandskab hos Casino.dk

2. Pre-roll:
Reklamerne, som kiler sig ind før din Youtube-film. Skal du lave en pre-roll, så husk, at folk klikker væk fra den efter 5 sekunder. INGEN (udover nørdede reklamefolk) ser det hele.

Det er der mange pre-roll-skabere, som glemmer. Derfor indtræffer pre-roll’ens budskab først i det 10. sekund. Når målgruppen er over alle bjerge.

 Du får her et eksempel på en smuk pre-roll:

3. Indsigt:
Indsigten er rygraden i en god idé. Skal du finde på en helstøbt kampagne, handler det om at have indsigt i, hvordan vi mennesker tænker og agerer i en given situation. Indsigter er typisk noget, vi ikke er bevidste omkring, men som kreativ skal du kunne se skoven for bare træer (beklager klichéen) og få øje på indsigten.
Det er nemmest at forklare med eksempler:

- Man stiller sig altid i supermarkedets langsomste kø.
- Man lugter til sine egne prutter.
- De fleste hundeejeres yndlingsreplik er "den gør ikke noget". U-an-set hvad.
- Når man bliver fuld, bliver det modsatte køn flottere at se på.
Og så videre.
 

4. Tekstforfatter: 
Én, som hhv. skriver tekster og idéudvikler. Tekstforfatteren på et reklamebureau er hverken ansat som journalist eller romanforfatter. Til gengæld er tekstforfatteren ligeså kreativ som AD’eren, selvom nogle AD’ere ikke vil være enige hér.


5. POS: 
Står for ’Point of Sales’. Det blev du ikke spor klogere af.
POS er al form for butiksmateriale. Fx de papskilte, som hænger i loftet i din netto. Klistermærker på gulvet.
Små skilte på hylderne. Eller store pap-arrangementer, som skal agere fx tyggegummi-hylde i en kampagneperiode. 
 

6. USP:
Unique Selling Point. Altså produktets største/unikke fordel. Dét, du skal lægge vægt på, når du kommunikerer. Mange opererer med USP’er i flertal. Men egentlig er det lidt noget vås. ’Unique’ betyder jo implicit, at der kun er én af slagsen.


7. Tidsregistrering:
En disciplin, mange garvede kreative endnu ikke helt har styr på.
Vent og se. Bogholderen skal nok fortælle dig det, når du glemmer det.


8. TVC:
En reklame på tv. Mere teknisk er dét ikke. Står for TV Commercial.


9. Kage:
Kan være en hulens masse ting. Eller. Det er selvfølgelig noget med kalorier.
Men bag kagen står næsten altid én, du skal sige tillykke til. De mest typiske årsager får du her:

10. Kaffe:
Er du på vej ind i branchen som piccoline eller piccolo og opsat på at give et godt indtryk? Notér dig følgende:

Når kaffemaskinen er i stykker, så smid, hvad du har i hænderne og få den fikset. Siden bureau-bajerne blev udskiftet med kaffe i starten af 00’erne, er bureaubranchen til forveksling kommet til at minde om et læreværelse. M
anglen på kaffe er derfor en fornærmelse af de helt store. 


11. Den kreative direktør:
Oftest en mand. Den kreative direktør bærer solbriller indenfor om sommeren. Og han er den mand på bureauet, som har mindst tid. Og den største bil. Bor typisk nord for København sammen med resten af reklamebranchen.


12. VO:
Voice over. Til film eller radio.


13. KK:
’Kreativ Kommunikation’. Uddannelse på Mediehøjskolen i Emdrup. Uddannelsen er berygtet for at udklække ret mange kreative talenter, som nok ikke ligefrem har skumgummi på albuerne. Til gengæld har de flotte mapper. Og selvironi:

14. SoMe:
Social Media.


15. Stock-udtryk:
Når noget ligner noget, man har fået fra en standard-billedbank-løsning. Det er ikke så fedt.
Det her billede emmer fx af stock: (især tandpastasmilet helt ude i højre side)

Stock for fuld knald.

Stock for fuld knald.

- Til gengæld kan du finde lækre, gratis billeder, som du gerne må bruge offentligt, på Pexels.com.

Bonus:
Er du i øvrigt i tvivl om, hvordan du udtaler bureauernes kringlede navne, får du en udtale-liste her. 

Watch out for the young guns

Ude i Emdrup ligger de ikke på den lade side. Og selvom man skal være god mod børn og dyr, så har drengene på Kreativ Kommunikation lært at den, der bærer arrogancen i hjertet kommer længst i den forjættede bureaubranche. 

Drengene fra KK har bakset en velskrevet og velproduceret musikvideo sammen.
Det er pis'sjovt. Og det er udført af Frederik Voetmann, Andreas Green Lorentzen og co.:

Fredagsguf: Dodge, Delahaye og desert-font

Fredagsguf er blevet til lørdagsguf denne uge, men bedre sent end aldrig. Og i dag er der hestekræfter og motorolie på agendaen. 

J. Walter Thompson Atlanta har lavet en sej film. Ikke for Dodge, som man skulle tro, men for motorolien Pennzoil. Filmen larmer helt vildt, men det ændrer ikke ved, at det ser fedt ud altsammen:

Du er simpelthen også nødt til at prøve dette her flotte bil-spil for det franske bilmærke Delahaye
Det er superflot håndværk og yderst elegant udført. Klik her

Og så har Hyundai udført et stunt, som har krævet en vaks projektleder eller 10. Hyundai har skrevet en besked i ørkenen, som er så stor, at den kan læses ude fra rummet. Ok, det er måske lidt amerikaner-søgt, men det er sgu imponerende, så du får filmen her:

Fortsat go' weekend!

CCA'15: En hurtigt overblik

Shortlisterne til årets Creative Circle er som bekendt ude.

Som altid er der en milliaaard kategorier med en hulens masse flot arbejde. Men måske bliver du lidt træt ved tanken om at sætte dig ind i det hele? Samtidig med, at du føler, du burde. 
Heldigvis har Reklamejam valgt nogle af de flotte cases fra årets shortlist frem.

Lige til at scrolle ned over uden ret mange klik.

Reklamejam vil gerne lige skyde ind, at de udvalgte cases er udvalgt, fordi de sprang i undertegnedes øjne som 'virkelig godt gået'. Men der er ENDNU flere flotte cases (og endnu flere kategorier) hos Creative Circle lige her

Det er ikke samtlige kategorier, som er repræsenteret her (for solen skinner, og jeg kan ikke sidde inden for foran skærmen hele dagen). Det er blot et udpluk af überlækre arbejder, som du nu kan få et mindre overblik over.

Enjoy.

FILM:
McCann Copenhagen for Ladbrokes:

Brandhouse + Bacon for Interflora:

M2Film for Midttrafik:

RETAIL:
Ogilvy for Fernet Branca: 

INTEGRATED CAMPAIGNS:
DDB Copenhagen for Grønlands departement for Familie og Justitsvæsen:

BRANDED CONTENT:
Robert/Boisen & Like-minded for Spies:

FILM, INTERNET:
UncleGrey for Opel Danmark:

SELF PROMOTIONAL:
The Disguised Portfolio, af René Schultz og Casper Christensen:

DESIGN/POSTER DESIGN:
Stupid Studio for Bianco by PUTPUT:

DESIGN/PACKAGING/FOOD:
Agency Spring for Oles gård:

Fonten til emballagerne hos Oles Gård er sat med kartoffeltryk. En nu Opentype-font ved navn Oles Potatoes.

SOCIAL MEDIA CAMPAIGN:
CP+ B Copenhagen for Visit Denmark:

COPYWRITING:
Bates Y&R for Ejner Hessel:

Halbye Kaag JWT for Mazda:

MOTION GRAPHICS:
Frame for Mobil1 & Porsche:

&Co for Tivoli:

Se resten af herlighederne her

3 studerende skaffer 200 besøgsvenner

"Jeg har ikke så mange at tale med til dagligt, da jeg sjældent får besøg. 
Det kan gøre hverdagen lidt ensom. Det kan være svært at finde venner i virkeligheden, og jeg hørte, at Facebook er fyldt med venskaber, så nu gav jeg det et forsøg."

Sådan skrev 78-årige Poul Jensen i sin 1. (og eneste) statusopdatering på Facebook.
Siden fik han over 450 venner, og en masse danskere skrev til Poul med støtte eller tilbud om venskab.

Men Poul er fiktiv
Poul er skabt af Røde Kors og 3 DMJX-studerende for at sætte fokus på ensomme ældre. 
Dem er der nemlig mange af ifølge Røde Kors.

7100 ældre får hver uge besøg af en besøgsven, men der er stadig over 200 ældre på venteliste til én.

Nogle har 500 venner - andre har ikke én
Det er Andreas Green Johansen, Lea Flodgaard og Peter Conlan, som sammen med Røde Kors står bag gimmicken. 

Målet har været at gøre danskere - hvoraf mange har hundredvis af venner på Facebook - opmærksom på, at der findes mennesker, som ikke engang har én.

Alle, som har skrevet til Poul på Facebook, har fået en besked retur om, at Poul ikke findes, men at behovet for hjælp stadig er der. Samtidig er de blevet henvist til Røde Kors' besøgstjeneste. 

Pouls ærlighed gav gevinst 
Idéen er meget fin og rammer i hjertekulen, bl.a. fordi Pouls statusopdatering var så hudløst ærlig. Og magen til, hvad mange andre ældre tumler med.

Faktisk har den lille case fået ca. 200 danskere til at melde sig til Besøgstjenesten.
Props til bagmændende for dét!

Du kan se Pouls Facebook-profil her (den lukker dog nok ned inden længe)
Og du kan læse om casen hos Røde Kors her eller hos B.T her

Tak til Røde Kors for billedet.

Tak til Røde Kors for billedet.

Komplett tryller på 15 sek.

Komplett er ude med 4 nye, små film. Du kender garanteret Komplett fra de her film, som er ret sjove.

Kompletts nyeste film med taglinen 'Elsker du også nyt udstyr?´ er en fin demonstration af, hvor meget man faktisk kan nå på 15 sekunder. Og så er de sjove.

Manus og slogan er udviklet i et samarbejde mellem Mindshare og produktionsselskabet Shoot Happens.

Fra Mindshare er det den nye krea-direktør Kenneth Kaadtmann, samt Rikke Boas og Anders Kure, som står bag - mens CEO og Director i Shoot Happens, Sune Svanborg Sørensen, har instrueret. 

Fredagsguf: Uhm..

Engelske Ricky Gervais, som er manden bag serien The Office og 117 andre ting, har stillet op for Optus - et australsk bredbåndsfirma, som nu introducerer Netflix i Australien. Puh, en lang sætning.

Gervais promoverer Optus på sin egen måde. Og det har også sin charme (det var vist beskedent sagt). Gervais er supergrineren.

Se selv:

6 reklamefilm du husker for musikken

Musikken i en reklamefilm er præcis ligeså vigtig som remouladen på en fiskefilet-mad.
Men hvor fiskefilet-maden blot kræver en random remoulade, kræver reklamefilmen den helt rigtige og nøje udvalgte musik. Faktisk er musikken nøjagtigt ligeså vigtig for at fortælle historien som billederne og de retoriske greb.

Så til KEA og DMJX: Husk at undervise i musikken, ikk'?

Gad vide, om Volvos Epic Split havde været ligeså stunning akkompagneret af Boten Anna?
Heldigvis fik Enya dén tjans:

Et af de nyeste skud på lækkerhedsmusik-stammen er Volvos film Made by Sweden. Musikken 'Vintersaga' løfter den ellers lidt lange film op - sunget af Amanda Bergman:

Og musik er ikke bare skønt for os, der ser filmen. Det kan også betyde et globalt gennembrud for kunstneren bag - og dét har der været mange eksempler på: 

I 2005 lagde den dengang ukendte José Gonzáles musik til Sony Bravias berømte 'Balls'. 
Det var sådan, han fik sit gennembrud. Faktisk går rygtet, at han helt havde opgivet sin karriere, da Sony hev ham op igen. Sangen passer til filmen, fordi den er flot og giver filmen den helt rigtige storhed - uden at der ligefrem går Enya i den. (Bonusinfo: Gonzáles spiller på Northside til sommer, og du kan købe billet her).

En anden sang, du også kender pga. en reklame, er Feist's '1, 2, 3, 4'. Sangen akkompagnerede nemlig Apple, dengang for 100 år siden, da Ipod Nano kom frem. Før reklamen eksisterede, blev sangen downloadet ca. 2000 gange om ugen. Efterfølgende røg tallet op på 73.000 ugentlige downloads:

Og naturligvis får du Dumb Ways to Die. Gad vide, om budskabet nogensinde var trængt ind, hvis sangen ikke havde siddet lige i skabet som her:

Og for at du ikke har 'Dumb Ways..' på hjernen resten af dagen, får du Tuborgs Julebryg med dens helt egen version af Jingle Bells. Her drejer det sig ikke om, at en ukendt kunstner er røget til tops - det handler i stedet om den magt, en god jingle kan have. Især når musik og fillm spiller sammen til perfektion. Og når man vel og mærke holder insisterende fast i sin jingle, som Tuborg og Wibroe, Duckert & Partners har gjort med Jingle Bells siden '84:

Verden er af FULD af reklamer, hvor halvdelen af succesen skyldes musikken, og jeg har kun vist en nano-brøkdel af dem her.

Hvilke reklamer husker du for deres musikvalg (godt såvel som skidt)? 

Reklamejam møder Simon Naver

Hvorfor er det vigtigt at tænke vertikalt, hvis man vil nå langt i reklamebranchen?
Og hvad vil det sige at skabe emergens i sit kreative arbejde? 

31-årige Simon Naver er AD’er hos &Co og en travl herre. Han har efter eget udsagn ikke bare et reklamejob men et reklameliv.

Heldigvis var Reklamejam så heldig at fange ham over et par Kronenburgs til en snak om reklamelivet fra alle ledder og kanter.

Du kan lære Simon meget bedre at kende her. 

Fredagsguf: Bros and Dont's

Ugens Fredagsguf byder på et par af de input, jeg fik, da jeg forleden afholdte konkurrence her på bloggen. 

Du kender garanteret følgende film, men se dem igen.
De bliver VED at være sjove:

Kampagnen 'Save The Bros' kom ud for nyligt. Den er skabt for det økologiske mejeri Organic Valley i Wisconsin af det amerikanske bureau Humanaut

'Dumb Ways to Die' er efterhånden en ældre klassiker. Skabt af McCann Australia

Heldigvis er verden fuld af geniale kampagner og lir i dén dur. Men sidder du og tænker 'hvorfor hulen har hun ikke vist dén og dén film', så smid endelig en kommentar på bloggen eller på facebook.

God weekend til dig!