Fredagsguf i denne uge er (udover at være 1 dag forsinket) fra Superbowl i år. Så måske kender du den allerede.
Den er for Newcastle Beer og er superfint lavet, utrolig gennemtænkt og ret grineren:
Fredagsguf i denne uge er (udover at være 1 dag forsinket) fra Superbowl i år. Så måske kender du den allerede.
Den er for Newcastle Beer og er superfint lavet, utrolig gennemtænkt og ret grineren:
De her går ud til AD'ere, grafikere og designere.
Come on guys. Hvor svært kan det være at lave et logo? Det skal bare se fedt ud - og så skal du huske de her 7 ting, som du ikke må gøre, når du logo-designer:
Har du selv en eller flere deadly sins når det gælder logodesign? Eller er uenig i ovenstående? Del endelig i kommentarfeltet herunder eller på Reklamejams facebookside.
Gruppebilleder i forbindelse med markedsføring er en yndlingsbeskæftigelse blandt ejendomsmæglere, tror jeg. Sådan ser riiiiiigtig mange reklamer for ejendomsmæglere ud:
Men hos Estate Mæglerne tør de noget andet. Og det er rart.
Det er Kenneth Kaadtmann, aka Awesome Pomegranate, der står bag idé og eksekvering på denne forholdsvis nye kampagne:
Jeg synes, idéen er simpel og sjov. Og ikke mindst er den dejlig enkelt eksekveret. Thumbs up.
Hvad synes du?
Her er et eksempel på, at ALT er gået galt:
Art direction'en er uden for pædagogisk rækkevidde. Og idéen ligeså. Hvis der overhovedet er tale om en idé.
Tanken om at bruge en græsslåmaskine i en annonce, der handler om at 'Slå til nu...' er langt ude.
Annoncen er set i EkstraBladets sports-tillæg. Vist nok.
Men hvem tillader det her at gå i trykken?
Modeugen blev skudt i gang i går, og det var samtidig startskuddet til en række outdoors for det nye tøjmærke Kjær København.
Konceptet bag Kjær København er 'Back to basics'. Fordi vores basistøj fortjener opmærksomhed. Uden basistøj ville der være endnu flere tøjkriser ude i de små hjem.
Idéen afspejles i de nye outdoors, du kan se rundt omkring i København det næste stykke tid.
Det er Claus Collstrup fra Ogilvy, der står bag idé og layout. Du kan læse mere om Claus i Reklamejam møder Claus Collstrup.
Jeg synes, det er spændende at se mode præsenteret på en ny måde. Hvor der faktisk er en idé bag.
Hvad synes du om idéen?
Fotograf er Thomas Juul og digital artist er Mogens Wittrup.
Arbejdet ligger naturligvis også på Ads of the World her.
Indrømmet, der er gået lidt sommerferie i den her på Reklamejam. Der er længere mellem indlæggene end normalt, selvom det er stik mod social media-reglementet. Meeen vi sover dog ikke helt i timen.
Har du 28 minutter og 32 sekunder til overs i dit liv en af dagene - og er du grafisk og digitalt interesseret, er denne video sikkert interessant for dig.
Michael Flarup - stifter af PixelResort og medstifter af Robocat, fortæller om, hvordan du laver ikoner, og hvad det kræver:
Denne uges #Fredagsguf er den klammeste printannonce, jeg nogensinde har set. Men McCann Shanghai, som står bag, skal have cadeau for at have ført idéen hele vejen.
Man forestiller sig mangt en projektleder, som er blevet skræmt i processen, og nystrøgede kontaktfolk, som ville ønske, det ikke var en lortereklame, de skulle ud og præsentere for kunden, men noget mere lødigt.
På trods af den ekstremt høje klamhedsfaktor er idéen alligevel gået hele vejen fra skitse til kunde og kan nu findes på Ads of the World.
Kender du en ung, talentfuld dreng eller pige i reklamebranchen, som gør det ekstra swaaaaag? Én, som fortjener lidt mere, end at du gi'r vedkommende en omgang i baren næste gang, der er fredagsbar?
Så er det nu, du skal indstille ham eller hende til Claus Fynbo legatet. Eller - senest den 29. august.
Legatet uddeles af Kreativitet & Kommunikation - og gi'r 30.000 kr. lige ned i foret til unge kreative i reklamebranchen, som er udstyret med både forretningsforståelse og ambitioner.
Læs mere om legatet og om, hvordan du indstiller til det, her.
Sidste års seje modtager var Simon Naver - AD'er hos DDB. Ganske velfortjent.
Kommunikation og Sprog har været så flinke at lægge Reklamen til Eksamen 2013 ud som pdf, så du kan hente den kvit og frit.
Du kan hente den her.
Reklamen til eksamen indeholder alle vindercases fra Advertising Effectiveness Awards 2013, så der er masser af inspiration at hente. Den analoge bog-version er udsolgt fra lageret - derfor pdf'en.
Så kan du jo bruge en regnvejrdag på at lime den sammen og tadaaa - så er der strandlæsning næste gang, solen skinner.
Kreativ direktør og partner i Advance, Morten Kirckhoff, har indtaget rollen som den bønfaldende og evigt optimistiske mand, der bare har ét eneste ønske: At blive kunde hos YouSee.
Noget, de fleste virksomheder vil elske. Bare ikke YouSee. Her gør de, hvad de kan for at forhindre nye kunder i biksen.
Morten har bedt YouSee om at blive kunde hos dem over 30 gange. Mindst.
Ovenfor viser, hvordan det startede.
Læs selv den obskure, sørgelige og tragikomiske dialog mellem Kirckhoff og medarbejderne hos YouSee - som åbenbart ikke er blomsten af Danmarks ungdom - her.
'Lidt skarpere'? Lidt uheldigt pay off.
Denne uges #Fredagsguf er en rigtig flot film for IKEA. 'Beds' er navnet. Speaken er et uddrag af Shakespeare's stykke 'The Tempest' - og filmen er en del af IKEA-kampagnen 'The Wonderful Everyday':
Fordi du trods alt ikke kan få flere dage til at gå med at lege iskaffe-barista ved kaffeautomaten (hvorfor findes der ikke et jobnummer til præcis dén slags?!), får du her en ny og 3. omgang aktiverings-forslag.
Læs også Hjælp-der-er-sommerferie-på-bureauet#1 og #2.
Idéerne - og sympatien - går til dig, der holder røven oppe på biksen, mens dine kollegaer spiser fedtede fritter og drikker kolde Mythos ved stranden på Kreta..
Se hvordan, her.
Hvis du sidder på din pind i sommerferien sammen med 3 ludere og en lommetyv, og du HAR ryddet op på skrivebordet, HAR registreret tid for de sidste 14 dage, HAR sorteret dine tusser og smidt de tørre ud, HAR pudset din skærm fri for projektlederfedtfingeraftryk og HAR lavet det skydevåben af office-stuff, som du lærte på Reklamejam forleden - og der ikke ER flere opgaver på bookinglisten, ja så mussen wir andere metoden benytten.
Kontorkaffe er ofte en gastronomisk oplevelse på højde med risalamande i pølse. Men du drikker det alligevel. Derfor må det nu være på sin plads at variere temaet i kaffekoppen.
Det er nemt at variere din daglige kaffe - med indbygget undskyldning for at være beskæftiget med noget andet lidt tid:
1. Ta' et stort glas. Fyld kaffe i - cirka halvt op.
2. Fyld 6 isterninger i
3. Top af med mælk for resten.
= Nam nam og café-agtigt.
1. Gør som ovenfor, men fyld vaniljeis i kaffen. Evt. flødeskum, hvis du gerne vil bruge ekstra meget tid væk fra din plads.
- Så går der også noget tid med at gå i byen efter is. Hvem der får dén tjans, kan I jo afgøre med en lille quiz, fx The Advertising Slogan Quiz
Hvis du stadig keder dig, så glæd dig, til der er mere sommerferie-aktivering på Reklamejam i morgen (med forbehold dog. Undertegnede befinder sig p.t. på en øde ø i det sydfynske, hvor både rent vand og wifi er en luksus. Kan derfor ikke love at være online nonstop)
Selvom dit bureau har lukket, så lur mig, om du ikke sidder der alligevel. Eller nogle af dine kollegaer gør.
I så fald er der sikkert stille. Og da man kan ikke få AL tiden til at gå med at hente kaffe, hente Cocio, hente Fernet, læse i Archive, gå efter is, tjekke sin reader, gå på toilettet, instagramme og læse alle tidligere indlæg på Reklamejam - ja så får du her en guide til, hvordan du laver et skydevåben ud af det stuff, du har på skrivebordet.
Happy shooting!
Linket er fra SoBadSoGood, som du også bør følge. Masser af random viden, du ikke vidste, du godt ville vide.
Ugens #Fredagsguf byder på en rigtig fin animeret film fra Stella Artois. Filmen er lavet af Mother i London og er én ud af 4.
Konceptet hedder Perfectionists og handler om de mennesker, der arbejder behind the scenes ved nogle af verdens største begivenheder.
Denne er nummer 4 i serien fra Stella Artois og handler om pokal-gravør Roman Zoltowski. Hvert år kører han fra Polen til Wimbledon for at gravere pokaler til Wimbledon Championship:
Og så får du noget i en helt anden boldgade, som verden efterhånden har set en milliard forsøg på at lave, så det har effekt.
Om disse to print ads for at ikke at køre spritkørsel har effekt, ved jeg nu ikke. Men de er godt tænkt: